Mit navn er Helle Charlotte Kjeldsen.
Jeg er født i 1964. Jeg har trådt mine barnesko lidt udenfor Glyngøre, i skoven og på heden og marken.
Ved vandet. Som del af en stor familie.
Den psykologiske tilgang har været med mig siden jeg var en stor pige, og lige siden jeg kan huske, har jeg været nysgerrig på, hvad der skal til for at skabe dyb og oprigtig kontakt mennesker imellem.
Det er dén nysgerrighed, der har vist mig vejen gennem 40 års professionelt arbejde med mennesker i hænderne. Dette arbejde, har givet mig en erfaringsmæssig tyngde i forhold til at arbejde med mennesker som behandler og clairvoyant. Kerneydelsen er stadig arbejdet med mennesker.
MIN HISTORIE
Jeg er født som en ekstremt sansende, og har altid udlevet medfølelse og sand empati som det mest naturlige, og har altid haft en dyb indlevelsesevne. Ligesom jeg har en iboende høj etisk bevidsthed, og en høj grad af ansvarlighed.
Set i bakspejlet har jeg, gennem den indlevelsesevne, sammen med empatien og bevidstheden, altid været skridt foran andre i forståelse af hvordan ting fungerer og hænger sammen, og meget få har kunnet forstå mig. Derfor har jeg forsøgt at ”leve ned” til andre for at kunne passe ind. Ingen kunne sætte sig i mit sted, men jeg kunne sætte mig i alle de andres. Derfor var det også, i mine yngre år, let for andre at forsøge at træde på mig.
Det efterlod mig i et tomrum, som var virkelig ensomt. Jeg skulle lægge låg på mig selv, for ikke at sige eller gøre noget forkert. Det satte sig som en tung byrde i selvværdet. -Det ansporede mig senere til at arbejde intenst med mig selv i mit voksenliv fra en relativt tidlig alder.
Jeg blev i tvivl om mig selv; om alle de klare fornemmelser og indskydelser jeg havde og fik om f.eks andre mennesker og situationer. Jeg negligerede min egen dømmekraft og skelneevne. Jeg har lært igennem livet hvordan man står alene, og praktiserer det hver dag.
Som barn legede jeg meget alene og udendørs, men havde altid een eller flere fantasivenner med i legen. Jeg var sammen med dyrene, passede dem, helede dem og drog omsorg for de tilskadekomne. I den proces livet er, har jeg tilbragt meget af tiden i den åndeligt søgende boldgade. Jeg har læst om åndeligt betonede emner siden mit femtende år. Her har jeg søgt svar. Og med tiden og alderen fundet ud af, at svaret aldrig ligger udenfor mig. I min proces er jeg kommet hjem. Til mig selv, og dybt ind i mig selv.
Min uddannelsesmæssige baggrund.
Pædagoguddannelsen – og derefter gennem pædagogarbejdet opgraderende kurser i f.eks kollegial supervision, og jeg har arbejdet en del med svære samtaler, tværfagligt samarbejde, udredning mm.
Diplomuddannelse i ledelse med følgende moduler: Ledelse og Coaching, Ledelse og organisation, Det personlige lederskab, Ledelse og medarbejdere, Team og netværksledelse. (Svarende til 1 års fuldtidsstudie på VIA i Århus)
Musik og Drama v/PUC: 390 timer
Musikefteruddannelse v/Det Jyske Musikkonservatorium: 224 timer
Anatomi og fysiologi: 400 timer
Sygdomslære: 200 timer
Zoneterapi: 180 timer
Biomekanisk KST: 316 lektioner
Biodynamics KST: 88 lektioner
Mentoring BCA/embryologi: 329 timer
Jeg havde en heftig ungdom med eksperimenteren, en evindelige søgen efter “min plads” og afbrudt gymnasietid. Jeg flyttede som 17-årig til Norge, og arbejdede bl.a. som plejer på et norsk ”sykehjem” for ældre, som er nået til endestationen i det her liv. Tilbage i DK, bestod jeg i 1986 som 21-årig eksamen som FDZ zoneterapeut fra Hanna og Jørgen Frydenlunds skole i Aalbæk.
Men selv om mine zone-terapeutiske behandlinger var forbavsende virkningsfulde, var jeg for ung til at starte klinik.
Jeg havde de efterfølgende mange år travlt med at etablere og tilpasse mig i det ”traditionelle arbejdsliv”, og praktiserede derfor ikke som zoneterapeut på heltid. Men den indsamlede viden fra uddannelsen sad på rygraden, som om at det var en gammel viden, der blot var blevet genaktiveret.
Da jeg var 27, fødte jeg min datter.
Indtil da havde jeg samlet livserfaring og prøvet at få mig selv på plads.
Jeg tog pædagoguddannelsen (1993-1997), da det jo var den platform jeg altid stod på alligevel, og jeg har arbejdet med stort set alle målgrupper (både før og efter uddannelse): Ældre, demente, psykisk syge, vuggestuebørn, børnehavebørn, SFO-børn, flygtninge, fysisk/psykisk handicappede. Jeg passede heller ikke rigtigt ned i ”pædagogkassen”, men måske var det et sted, hvor jeg, trods alt, kunne skabe mit eget frirum.
Jeg specialiserede mig i musik som pædagogisk redskab, både under pædagoguddannelsen og senere på 2-og 3-årige efteruddannelser og har undervist masser af både voksne og børn i musik.
Fordi jeg er alternativ, har jeg altid arbejdet alternativt ind i det pædagogiske arbejde, både med krop og sjæl – og en del gennem musikken. Min dybeste drivkraft har altid været at løfte og højne bevidsthed, situationer og relationer. Dét var legalt gennem musikken, og her var kontakt og formidling direkte. Og her levede jeg mine evner og potentialer ud, uden at skulle passe ind i andres hierakier og “pædagogisk korrekte” forståelsesrammer. Her skulle jeg ikke først blive enig med de andre om praksis, gennem endeløse møder med temmeligt varierende indhold.
Jeg tog senere en PD i ledelse bl.a indeholdende uddannelse i coaching, og arbejdede en årrække af min ”civile karriere” som leder.
Dét gav mig værdifulde erfaringer og indsigter, både i mig selv, og i den menneskelige natur på godt og ondt. Her fandt jeg ud af for alvor, at jeg er stand til at sortere mit eget personlige fnidder fra, sætte mig selv totalt til side og bruge skelneevnen og empatien til at holde fokus, og løse en arbejdsopgave omhandlende andre menneskers bedste, med nøgternhed. Det falder mig naturligt. Altså at arbejde professionelt med hjertet på rette sted.
Jeg oplevede, at ikke mange arbejder på dén måde, flertallet “praktiserer ikke som de prædiker”. Hér erfarede jeg i dén grad at være evig mål for andres personlige projektioner, problemer og trang til at udkonkurrere andre. Jeg kultiverede der igennem min egen styrke og stamina, og ryddede op efter de andre. Jeg satte orden i uoverskuelighed og kaos (oftest forårsaget af netop personligt fnidder) hver dag på måder, som ingen andre før mig havde formået på disse arbejdspladser. Tog ansvar og tog alle tæskene for de andres utilstrækkelighed. Ind imellem arbejdede jeg 80 timer om ugen. Der var ingen, der klappede mig på skulderen og gav mig anerkendelse undervejs – anerkendelsen lå i at jeg selv kunne se at det gjorde en forskel. Og at det jeg gjorde virkede, fordi jeg havde hjertet og mig selv med. Det er sådan jeg arbejder. Men nu med den forskel, at ingen får mulighed for at udnytte mig og min arbejdskraft igen.
I en årrække (1988 – 1995) gik jeg gennem terapeutiske forløb (bl.a gestaltterapi, holotropisk åndedrætsterapi og mange psykologsamtaler) og gravede alt frem fra fortiden, der var; Fik vendt hver en sten. Det var alt andet end en fornøjelse. Men der var ikke nogen vej udenom. Bagefter kan jeg se at det er dét der gør at jeg i dag står stærkt i mig selv.
CLAIRVOYANCEN
Jeg fandt (i 2002) min mentor ud i klarsyn. Jeg blev af hende mødt med en forståelse, som jeg ikke før havde mødt.
Hun er seer, og kunne afdække alle mine lag i respekt og forståelse. Med mødet med hende, begyndte jeg for alvor at arbejde med behandlinger og tog zoneterapien op igen. Og min evne til at ”se” blev sat i sving. Jeg blev bevidst om, at jeg er klartseende (clairvoyant) og kom meget rent og direkte i kontakt med min iboende og altomfattende sensitivitet, som jeg indtil da, havde syntes var en klods om benet. Jeg arbejdede, i samarbejde med min mentor, intenst med at få styr på de medfødte evner igennem år. Samtidig fik jeg mere og mere styr på mit liv og mig selv, og min oplæring handlede ikke om at tillære mig noget, men om at forstå den del af mig selv der handler om clairvoyancen. Jeg blev “skruet ned i jorden” og kunne ikke løbe væk mere. Jeg åbnede for praksis med behandlinger med zoneterapi og clairvoyance sideløbende med mit fuldstidsarbejde som leder, og oplevede dét at behandle og læse folk, var et energi-givende frirum for mig.
SLUT MED AT PLEASE OG PRØVE AT PASSE IND
Så en morgen i 2009, på vej på arbejde, kørte jeg galt i min bil. Smadrede bilen og pådrog mig bl.a et piskesmæld. Og dér blev der sat en stopper for mit arbejdsliv i det ”etablerede” system. Jeg havde efterfølgende et langt forløb på godt 5 år med medicin, undersøgelser, uudholdelige smerter, sygemelding, afklaringer, jobprøvning, mistænkeliggørelse og kamp, mest i det kommunale system. Jeg påbegyndte logopæd uddannelsen på revalidering, men tiden dér står som een lang tåget periode, hvorfra jeg ikke husker meget, og jeg måtte opgive studiet. Mit arbejdsliv og mit funktionsniveau skulle finde et helt andet leje end før ulykken. Det er nok den største koldbøtte jeg har skullet forholde mig til i mit liv. Intet af det der før var gyldigt, er gyldigt længere. Jeg kan ikke længere “leve ned” til andre; forsøge at vende det blinde øje til for hvem jeg er, og løbe fra mig selv. Jeg pleaser ingen – heller ikke mig selv.
INDSKUDT BEMÆRKNING……
Der er mange “lyserøde” teorier om, hvordan vi, når bare vi vågner åndeligt og spirituelt og finder det vi søger, lever i evig lyksalighed. Jeg har oplevet mig egen opvågning som smertefuld. Med fuld jordforbindelse og uden illusionens støv i øjnene. Jeg har langsomt skrællet min lag af – også de lag, jeg engang brugte som selvbeskyttelse. Det er hårdt arbejde at leve, bære os selv og de andre, og lade os bære i det Paradis, som livet på jorden også er – sammen med alle de andre som også er her. Og smerte og ulykkelighed går side om side med lyksaligheden. Og det er ok. Det er faktisk mere end ok. Det er liv. Når sløret bliver trukket væk og alt bliver klart, da kan vi træffe de valg der er vores, og tage ansvaret for vores liv og færden med øjne og alle sanser åbne. Hellere det end at være på evig flugt fra det ubehagelige. Da flygter vi kun fra os selv.
BACK TO BASICS
Jeg gik, efter den bratte slutning på logopæduddannelsen, i en anden retning revalideringsmæssigt, og startede på uddannelsen som Bio-mekanisk KS Terapeut i november, 2011. Det var et godt sted at starte, for at få en grundlæggende viden om sammenhængen i knogler, væv og nervesystem etc. Og det ene har ført til det næste ad den vej.
Jeg blev for nogle år siden ledet i retningen mod Stillness Skolen. Jeg har det med BCT/Stillness, som jeg i sin tid havde det med zoneterapien – at det er en gammel videnshukommelse i mig, der igen bliver vakt til live. Jeg har, igennem uddannelserne, modtaget virkelig mange behandlinger med KST, Biodynamics og BCT/Stillness Touch, og disse behandlinger har været skelsættende for mig. Det er, som om mine brikker er gledet mere på plads i mig, og roen har indfundet sig. Jeg kan være i min egen krop, også når den gør ondt. Sløret er blevet løftet, for selve mit livs essens. Både fysisk og psykisk. Hver en celle i kroppen har genfundet sin egen bevidsthed og intelligens. Og samme slør har løftet sig for dét at være her på planeten på alle planer, og være bevidstgjort om det.
Min selvhelbredelsesevne er aktiveret mere end nogensinde. Herunder den del af selvhelbredelsesevnen der betegnes som det psykiske immunforsvar, og som skal sørge for, at jeg ikke begiver mig ud i ting, der ikke er gode for mig.
Herunder skal tilføjes, at af forskellige årsager hedder Stillness idag BCA i min praksis. Jeg har modtaget undervisning af den samme lærer; Giorgia Milne alle 329 timer, og jeg har ikke ændret på min praksis, blot navnet.
Du kan forvente, at jeg er kærligt ærlig, og forholder mig professionelt og neutralt, både når du kommer til clairvoyance eller en session med kropslig behandling. Når du er klient hos mig, er det dig og dit, der fokuseres på. Jeg sætter mig selv til side.
Selv om de behandlinger jeg praktiserer kommer fra samme kilde i mig, skiller jeg behandlingsformerne ad. Derfor, når du bestiller en tid hos mig, afklarer vi ved tidsbestillingen, hvilken behandling du ønsker.
Du er hjertelig velkommen til at kontakte mig for en afklarende snak, hvis du er i tvivl eller nysgerrig på behandlingsformerne.
