Biodynamic Cranial Approach (BCA)

OBS: Jeg appellerer til, at du undgår at bære parfumerede produkter (såsom parfume, creme, hårprodukter eller barbersprit) i klinikken af hensyn til parfumeallergi. Tak. 

“STILHED” (oversat citeret af Charles Ridley)
“Når du kan udholde og affinde dig med at være i Dynamisk Stilhed, forstummer selv-referencen. Du bliver absorberet og opsuget af den urokkelige stilhed; Den fulde og komplette tomhed som er bevidst og opmærksom. Der er intet selv, ingen andre; Kun stilhed som er livets fundament. Værende i dit nye centrum af opfattelse og fornemmelse som nu er stilhed, bevæger du dig kke længere hen imod eller væk fra dine erfaringer. Dette er frugten af urokkelig tilstedeværelse, hvor stilhed har gennemtrængt dig hele vejen gennem dit inderste, din kerne, og hvor stilhed nu stråler og strømmer ud fra dig. Dette betyder ikke at din opfattelsesevne er immobil og ubevægelig. Men fordi dit centrum er stilhed, kan din opfattelse, din fornemmelse, bølge frem og tilbage i overensstemmelse med omstændighederne; dét der ér; Derfor er du fuldstændig fri til at være i bevægelse.”


BCA (Biodynamic Craniel Approach), kan oversættes til Biodynamisk Kraniosakral Tilgang. Jeg har modtaget 329 timers undervisning af Giorgia Milne i Stillness og har 4 certificeringer i Stillness Touch. Da der i mellemtiden er sket visse ændringer mellem underviserne i Stillness, vil mine sessioner for fremtiden betegnes “BCA”.  


Ophavsmanden til såvel den Biomekaniske KST, som Biodynamics og BCA hedder William Garner Sutherland. Han var læge og osteopat. Han forskede i kraniet, knogler, led, hjernehinder, nervesystemet,cerebrospinalvæske osv. gennem 54 år. Den sidste periode af sit liv, antydede han mellem linierne at der var mere end knogler, væv og kranio-sakral rytmen; Altså mere end de mekaniske funktioner. Han refererede bl.a til lange, dybe rytmer som han mærkede som underliggende. Han kunne dog ikke dele sine opdagelser og viden med de andre indenfor lægeverdenen i lang tid. Andre osteopater har taget hans tanker op, og arbejdet videre med Biodynamics; Bl.a Sutherlands elev, Rollin E. Becker, Charles Ridley, Giorgia Milne og James Jealous med flere.

Hør og læs et interview med Charles Ridley ved at klikke her

Se min film herunder om BCA (Som da jeg lavede filmen hed BCT eller Stillness) som beskriver faget set både gennem udøver og modtagers øjne. Her kan du få en idé om, hvad BCA kan gøre for dig.

Jeg har fulgt et étårigt mentorforløb som Stilness Touch Practitioner i 2016-17 hos Giorgia Milne, USA. Jeg har i 2020 færdiggjort mit andet mentorforløb af endnu et års varighed. Jeg har, før det, snuset temmelig dybt til den biodynamiske KST gren igennem selv at modtage behandlinger, og fulgt et etårigt træningsforløb i 2015 hos Niklas Pattursson i KranioSakral Biodynamics.

BCA er en forholdsvis ny tilgang og uddannelse i DK. Her er en anden dagsorden; Jeg står som behandler på en helt anden platform end den, både den Biomekaniske og den biodynamiske KST gren tilbyder.

Her arbejdes dybere og både længere ud, og længere ind. Også dybere end Nervesystemet. Ud – og ind – i kræfterne bag livet og langt ind i væsken og alle de andre lag i den fysiske krop. Men stadig ud fra den grundviden jeg har om anatomien, fysiologien og iøvrigt. BCA udspringer fra den naturvidenskabelige tilgang til kroppen, da det som sagt oprindeligt er læger og osteopater som har “opdaget” og lagt grunden for denne praksis. BCA står ydermere på skuldrene af embryologien, og har et filosofisk islæt i sig. Det har ikke noget med healing at gøre i den forstand, at det ikke er en healingsteknik hvor man målrettet arbejder med “energierne” eller laver tolkninger. Men healing forekommer ofte i en BCA session. Som BCA udøver – eller praktiker – er det helheden i modtageren – og i mig selv jeg møder, og dermed også det iboende naturlige og meget levende som er grundlaget for enhver af os.

BCA perspektivet åbner altså op og inkluderer grundlæggende antagelser om helbredelse og heling og dét at skifte tilstand uden manipulering. En grundantagelse når man praktiserer BCA er, at mennesket har en iboende behandlingsplan (inherent treatmentplan) og at jeg derfor som udøvende i BCA ikke kan vide, hvordan modtagerens iboende plan er skruet sammen da den er forskellig fra menneske til menneske. Derfor er min tilstedeværelse som udøver meget anderledes end under healing, massage, biomekanisk KST, og alle de andre behandlingsformer hvor behandleren gør noget aktivt, eller har bevidste eller ubevidste intentioner og målrettede påvirkninger og konklusioner ind i kroppen på klienten.

Det er det, vi som klienter (og sundhedsvæsen/behandlersystem) er vant til. Derfor er denne BCA praksis meget anderledes, og vil opleves anderledes af modtageren.
Som BCA udøver, sidder jeg stille, overgivet til “The Breath of life” og “Jeg ved ingenting”, og lader tingene ske under min hænder, uden at ville noget med det eller kalde det noget, og er i total tillid til at modtagerens system ved præcis hvordan det skal være. Det er en meget dyb og meget naturlig måde at modtage på, og det taler til os og hele vores systems (krop, sind og psyke) oprindelse – gennem kroppen. Det er et system-til-system møde der sker under en session, fremfor et behandler-klient møde, hvor behandleren er den “klogeste” og klienten lægger ansvaret for heling i behandlerens hænder. Dualiteten, adskillelsen ophæves, og vi er i rummet sammen. Noget arbejder gennem os begge.

Alt det, vi går igennem i vores liv, sætter præg på os; Traumer, fysiske som psykiske, dét at være ”ude af sig selv” = i dishamoni, fjernt fra sig selv og det der er godt for én, chok, ulykker, operationer – Der er meget, der kan få os ud af balance og fjerne os fra os selv. Og disharmoni er ensbetydende med sårbart system. Når der er disharmoni i tilstrækkelig lang tid, uden at det harmoniske indfinder sig sundt og flexibelt af dig selv, opstår sygdomsbilleder og symptomer.
For at komme i kontakt med sin egen underliggende, iboende harmoni og balance, er BCA et anker for, at éns system finder tilbage i harmoni, så livet igen kan flyde frit gennem krop og system. Det føles som at “komme hjem” på alle måder.

Helt konkret i en session, sidder jeg som BCA udøver stille og holder forskellige steder på kroppen, og hviler i mit eget indre “space”; Har min opmærksomhed på min indre vejrtrækning, og hviler afslappet med min opmærksomhed i Sinus-Atrial knuden. Sådan holder jeg min opmærksomhed åben og fri, og så forstyrrer jeg ikke modtageren, og dermed får modtagerens system plads til at den “iboende behandlingsplan” kan blive vækket og flyde frit.

“If you want to go deep, be deep.” (Hugh Milne)

Jeg kan holde modtagerens hoved i mine hænder, holde på skuldrene, under korsbenet, holde på meridianpunkter, på fødderne, arvæv, organer.
Lige meget hvor jeg holder mine hænder eller hvad jeg mærker, forbliver jeg i mit eget skind.
Som BCA udøver, tilvejebringer jeg stilhed nok til, at kontakten til den bagvedliggende kraft som arbejder igennem os alle, det sunde, det balancerede – det der i første omgang gjorde, at cellerne delte sig, organiserede sig og blev til et menneske, kan tage plads. Vi kalder den kraft “Breath of life”, eller Livets Åndedrag.

Jeg synes det er helt vildt, at sammensmeltning af to celler, materialiserer sig og bliver til et menneske af kød og blod; -Hvordan ved en levercelle af den skal blive til en lever? Hvad er det, der gør, at vi opstår ud af næsten “ingenting”? Hvilken styrende kraft (The breath that is behind all of it) ligger bag – og opretholder livet? Hvad er det, der trækker i os og skubber på os, så vi holder form og ikke bare splatter ud?

Det er naturvidenskabelig påvist, at celledeling og “artsbestemmelse” af celler ikke er styret af DNA. DNA’et bliver aktiveret af noget. Hvad er det noget, og hvad styrer så?
Derfor går jeg ydmygt til værks i min praksis. Der er noget, der er meget større end mig, men som jeg alligevel er en del af, og som er en del af mig.

Ikke to sessioner forløber ens. Ikke to sessioner med samme modtager, forløber ens.
Og det passer meget godt med mit grundsyn.


“You are not a drop in the ocean; You are the entire ocean in a drop” 
                                                                     (Rumi)

Lukket for kommentarer.