I de sidste par uger er der sket ændringer. Vi føler ikke vi har bedt om dem, men hvis vi læner os lidt tilbage – har corona virussens indtog så ikke givet os det, vi så længe har bedt om? Eller i hvert fald snakket om…..
I Kina kan man igen se solen for smog;
I Paris kan man helt usædvanligt høre fuglene synge;
Familierne har tid sammen;
Tid er netop det vi har fået masser af. Det bliver interessant at følge klimaforskernes undersøgelser om CO2 udslips-nedgang, når verden bliver corona fri engang.
Der tales om at ”komme tilbage til normale tilstande” ; Skal vi det? Tilbage i det ofte stressede hverdagsliv med fuld skrald på forbrug og flytrafik? Vi er blevet tvunget i stå. Og indirekte fået det, vi har bedt om. Man skal passe på med hvad man ønsker sig, for man får ønskerne opfyldt, men sjældent på måder som man havde forestillet sig.
Så er der al snakken om lyset. Lys mig her, og lys mig der. Højtvibrerende lys. Lysarbejdere (hvad så det betyder). Om at søge op i lyset.
Man kan sige, at lyset er relevant faktor for et frø der er blevet lagt i jorden. Der skal sollys til for at frøet spirer, i form af Solen som udsender UV – stråler og varme, og så lidt vand. Og jord og mørke, selvfølgelig. Under de rette omstændigheder spirer frøet, bryder jorden og sætter kimblade, men uden rødderne fæstnet i mørket visner den lille plante. Prøv at hænge et frø i luften og giv det lys og lys og lys og se så, hvor godt det spirer. Vi mennesker er ligesom planter. Vi bliver skøre uden jordforbindelse. Vi er biologi. Der er vira også.
Det er solen også. Det er jorden også. Hvis man godt kan lide eventyr, fantasifulde historier og deslige, kan man finde på rigtigt mange forklaringer og tolkninger om lys og væsener, og så kalde det for ”spiritualitet”. Hvis man er mere til at forholde sig til det virkelige uden al pynten, så overgår virkeligheden fantasien med uanede længder. Bare tænk – når man bruger ord som ”universet” i al den her snak om lys….. så prøv lige at undersøge hvad det fysiske univers består af, og hvordan det fungerer. Det eneste lys der er i det univers der er for stort til at vi kan fatte det, er sole og stjerner. Ellers er alting kulravende sort. Ikke mørkt. Men SORT. Det eneste der gør at vi overhovedet lever og ikke brænder op af solen, er atmosfæren omkring vores planet. Som en membran om en celle. Så hvad er det for noget det med lysarbejdere og lys og lys og mere lys… Lyset i pærerne er genereret ved at gøre brug af fysisk energi. FYSISK energi. Ikke eventyrenergi eller eventyrlys som nogen mennesker forestiller sig at de kan ”hente ned” og sprede ud over andre.
Mørke er en naturlig og uundværlig del af vores liv. Den mørke nat fortæller pineal kirtlen at den skal regulere hormonerne så vi kan sove. Søvn er livsvigtigt for mennesker, ellers bliver vi syge og visner. Lige så vel fortæller dagslyset den lille kirtel at den skal regulere hormonerne, når vi skal være vågne.
Hvorfor er det at mørket bliver italesat (i hvert fald af de højeste-af-de-højeste-bedre-end-alle-andre-selviscenesatte spirituelle) som om at det er noget, vi skal være skrækslagne for og at vi derfor skal skynde os op i lyset, lyse op og kaste rundt med det? Det er vist det, man kunne kalde et ”spirituelt by-pass”. En udenoms historie.
Når vi ligger inde i mors mave og vokser, og livet skaber os ved at gennemstrømme hver en celle der deler sig – tror du så det sker fuldt oplyst i projektørlys? Jeg tror det sker i et dejligt mørke, der omslutter os i beskyttelse og næring, hvor vi har ro til at vokse, helt af os selv. DET ER SGU DA SPIRITUELT OM NOGET! Når jeg kigger på et træ, bliver jeg så glad. Om det så er om dagen eller i skæret af en pandelampe. Det er en kæmpe spirituel oplevelse for mig. Bare at være til og have den ubeskrivelige glæde at kunne høre nattergalen i mørke, at høre rævens kald i natten og stilheden når andre sover. Jeg ELSKER mørket, såvel som lyset. For mig er det noget hysterisk og opkørt ævl at være så lysfikseret. Det er uvirkeligt. Vil du være ”spirituel” så kig ud af vinduet eller gå ud af din dør, se og mærk dig selv og naturens mirakler, og vid du er ét af dem. Og vid, at virkeligheden langt, langt overgår fantasien!
-Helle Charlotte Kjeldsen, marts 2020
