I Clairvoyancens navn

I Clairvoyancens navn.

”Tanker” affødt af praksis.
Af Helle Charlotte Kjeldsen December 2017

Hvordan er det lige virkeligheden ser ud? 
Så må jeg til tasterne igen, da der til stadighed er gang i tænketanken.
Jeg undrer mig hele tiden. Iagttager og undres.
Jeg er jo sådan én, som arbejder på messer, og gerne flere af dem om året. Også de store af dem; Dér hvor der flere gange årligt samles en flok af næsten 200 stande der vedrører det ”alternative”, det ”Spirituelle” og det der ligger imellem.
Disse messer bliver brugt til at markedsføre sig. Her finder man blandt andet astrologer, healere, tarotlæsere, engleskoler, klangmassage, yoga, håndlæsere, clairvoyance og medieskoler, og et hav af clairvoyante. Næsten alle har blandet clairvoyance ind i det, de siger de kan, ligesom over halvdelen af standene har sit udgangspunkt i clairvoyance af én eller anden art. Det synes derfor at være meget udbredt at være clairvoyant, og det får mig til at undres: Er det for alle, og kan hvem som helst kalde sig clairvoyant?

Men ”hvem er jeg til at pege – jeg arbejder jo selv som clairvoyant……, lev og lad leve. Og de ting man tænker om andre, har altid noget med én selv at gøre”….. Så skal man lave selvudviklende arbejdspunkter ud af dèt, og bore pegefingeren ind i eget kød.
Det kan jo da være relevant, alt efter hvor man ellers befinder sig i livet og sin udvikling. Men når det så bliver et unuanceret standardsvar på alt, i alle situationer….. ”Og HEY, glem ikke at TÆNKE POSITIVT!” Det er såmænd med det her, som med alt muligt andet: Hvis man tillader sig at stikke næsen lidt kritisk frem, og man forsøger at løfte kvaliteten og substansen i faget, så er den gængse reaktion at emnet ligesom skal trækkes ned til laveste fællesnævner – og måske endda ned på det folkelige, festlige og fornøjelige plan. Og husk nu AT TÆNKE POSITIVT – så det hele får en jævnt glat og ufarlig overflade, og berøringsangsten bliver holdt i ave.

Så: “Se på dig selv, det er dér den er gal”….. Det er sådan jeg oftest bliver mødt, hvis jeg tillader mig at kaste et kritisk blik på mit eget fag – eller undrer mig over dét jeg observerer i det miljø jeg færdes i, og kommer til at sige det højt.
Set i min optik er det sundt at være kritisk i forhold til sit fag, og det har sin rod i at ville gøre sit arbejde ordentligt, og i faglig stolthed. Det skader selvfølgelig ikke at se sig selv i spejlet og chekke, om man nu også gør det man siger, man gør. Når man så husker at gøre det jævnligt, kan man vel stadig kigge på det der foregår omkring sig, uden at det man ser, skal forsimples til en opskrift på, at alle mennesker lever som øde øer hvor alt de ser er skabt gennem egne ubevidste projektioner.
Det er på den baggrund jeg deler disse tanker.

Jeg har ikke gået på nogen fine skoler for at lære faget. Jeg har været yderst privilegeret med en uselvisk mentor, der måske er blevet tildelt mig ved det, der lignede en tilfældighed. For efterhånden mange år siden.
Og så startede min læretid for alvor. Min selvudvikling og clairvoyante dannelse har gået hånd i hånd.
Jeg går vejen igennem personlig udvikling. Jeg bliver i det der gør nas, stikker ikke af fra noget lige meget hvor grimt det er (selv om jeg har lyst), og bliver skruet ned i jorden.
Jeg tager ved lære gennem erfaring. Jeg er blevet klar over hvem jeg er, hvad jeg er, og jeg løber ikke fra det.
Jeg dummer mig, og jeg tager mig selv i det.  Jeg går igennem, går igennem og går igennem igen. Og bliver ved, lige meget hvad.
Hele vejen med min mentor stående som min støtte og hende, der losser mig bagi. Jeg er gået med disciplin og motivation helt ind i knoglerne, og gør det stadig. Fordi det er den eneste vej jeg kan gå, hvis jeg skal forblive hel. Det er sådan jeg får styr på evnerne, og alderen er min medspiller.

Nu står jeg her og vil belyse, hvad clairvoyance egentlig er. Ikke fordi, jeg ikke selv har en meget klar idé om hvordan jeg arbejder, men som sagt foranlediget af mine iagttagelser midt i og omkring faget…. Og fordi jeg ofte bliver spurgt om, hvad det egentlig er jeg gør.
”Hvordan kan du vide det?” kan det lyde, eller ”hvad kan du se og hvordan?” Og tit bliver jeg spurgt om afdødekontakt. Den uklarhed jeg oplever kommer til udtryk, er nok delvis affødt af at stort set alt hedder clairvoyance nu om dage. Og ligesom med begrebet ”spiritualitet”, kan clairvoyance begrebet vel også være udvandet af at skulle dække alting ind, der handler om at arbejde med mennesker.

Der er virkelig mange lag i arbejdet som clairvoyant. På det personlige plan har det indflydelse på det daglige liv med for eksempel træning, livspraksis, medfødte evner og føromtalte personlige udvikling, skelneevne, uselviskhed, ydmyghed, villighed til at sætte sig selv til side, afsavn og lykkestunder, benhårdt arbejde og overgivelse……
Og så er der hele det nuancerede definitionsfeltet af, hvad der ligger i evnerne, og hvad der skal til for at man kan kalde de forskellige for, hvad de er.

Det kalder på at jeg griber til bøgerne.
Derfor har jeg kigget dybt i Søren Hauge’s bog, ”Levende visdom”, side 334-355. (Lemuel books 2006)
Søren Hauge har indsamlet informationer, og han beskriver det så samlende, godt og nøgternt (frem for emotionelt), at jeg anser ham som en pålidelig kilde. Ej heller fremhæver manden sig selv som den største over alle store – og jeg selv har heller ikke behov for at  ikke bryste mig af at have opfundet den dybe tallerken. Jeg kunne jo godt omgås sandheden lidt lemfældigt og påstå, at jeg f.eks har ”kanaliseret” den her viden eller talt med Gud, Universet, Kong Salomon eller simpelthen min egen fantasi om det jeg nedfælder her.
Men det ligger ikke til min natur, og da jeg ikke kunne sige det bedre selv, bruger jeg kildeangivelsen. Helt kedeligt og nede på jorden.

Jeg forsøger at danne et overblik, ved at beskrive lag og niveauer i feltet, ét ad gangen.
Søren Hauge skriver, at der er psykisk udvikling, og så er der spirituel udvikling:

Spiritualitet = Udvidet bevidsthed
Spiritualitet vedrører bevidsthed og etik og udfoldelsen af kvaliteter som visdom, medfølelse og kreativitet

Psykisme = udvidet sansning
Psykisk sensitivitet vedrører brugen af udvidede sansemuligheder

Altså skelnes mellem bevidsthed og sansning.
Videre siger han: ”Forholdet mellem spiritualitet og psykisk sensitivitet bør være som lyn og torden: Først kommer lyset, og dernæst breder lyden sig. Fristelsen til at anvende psykiske evner til egen fordel er overhængende, hvis ikke en dybtgående spirituel træning går forud og parallelt med udviklingen af den øgede sensitivitet. Psykisk sensitivitet bør altid være en følge af en indre modning, -en hjælpende funktion. Rudolf Steiner har på et tidspunkt sagt noget i retning af, at når et menneske udvikler sig ét skridt fremad i psykisk sensitivitet, så bør det udvikle sig tre skridt fremad i moralsk henseende. ”

De foreløbig to adskilte elementer, hænger altså ikke nødvendigvis sammen. Man kan vælge, at gå ind på en spirituel vej, der kræver at man disciplinerer sig selv igennem daglig, bevidst praksis, såvel som at være villig til at gå igennem udvikling, og være moralsk og etisk bevidst. Det betyder ikke at man skal moralisere og prædike overfor andre, men selv holde egen sti ren, og måske gå foran som det gode eksempel?
Så er der den psykiske sansning, som er sekundær i forhold til den spirituelle bevidsthed.

Jeg tilføjer her, at den måde at se tingene på er en del af en gammel, lineær tankegang. Spiritualitet og psykisme kan sagtens sameksistere og foregå som en løbende proces. Det gør det også, men det kræver en trænet, udviklet og forfinet skelneevne at vide hvornår man er i hvilket i felt, og hvornår man er i begge på én gang. Ellers er det umuligt at navigere.

Søren Hauge citerer teosoffen Charles W. Leadbeater: ”Ligesom en lang og omhyggelig træning af øje og hånd er nødvendig for kunstneren, før han kan frembringe en tilfredsstillende gengivelse af naturen, således behøver den clairvoyante en lang og omhyggelig træning, før han på et lavere plan nøjagtigt kan beskrive det, han ser på et højere. Og der er omtrent lige så stor sandsynlighed for at få en nøjagtigt beskrivelse fra et utrænet menneske, som der er for at få en perfekt udført landskabstegning fra et menneske, der aldrig har lært at tegne”. 
Herunder siger Hauge, at ”selv de største eksperter kan komme til kort, og det ville være dybt naivt og uansvarligt at tro, at dette ikke gælder for mennesker med særligt udviklede psykiske sanser.”

Videre siger han: ”forudsætningen for at arbejde med udviklingen af psykisk sensitivitet er etisk, og består først og fremmest i at arbejde med udviklingen af egenskaber som sandfærdighed, naturlig ydmyghed og medfølelse.”
Dvs. egenskaber som man er godt hjulpet med at forstå, mærke og erkende på et fysisk plan, hvad betyder.

Hvad så med denne hersens etik og de gode egenskaber i praksis?
Her falder mine tanker på den ramme, der hedder markedsføring. Der er for så vidt ingenting i vejen med markedsføring. Jeg oplever at det er måden hvorpå man udfylder den ramme, der fortæller det meste om, hvilken personlighed der ligger bag. I min optik er det svært at overføre metoder fra den gængse forretningsverden og konkurrence mentalitet, til det spirituelle felt, hvor de personlige egenskaber og måden der bliver markedsført på, gerne skulle afspejle feltet og de værdier vi arbejder ud fra. Stemmer adfærd og ord overens? Jeg synes værdierne i det spirituelle og psykiske arbejde ind i imellem har svære kår i markedsføringsmetoderne……

Hvis man taler sig selv op i uhæmmet markedsføring og fortæller, hvor stor og unik man er, så er man nok ikke helt i kontakt med den egenskab der handler om naturlig ydmyghed, endsige sandfærdighed.
Det kunne være Ego styring, og eftergivenhed for trangen til at udkonkurrere alt det, man ser som en trussel – mod selv at fremstå som den største. Det kan jo også være, at man har fået en noget uforstandig vejledning omkring markedsføring i faget.
Jeg oplever ofte clairvoyante som påberåber sig status af unik storhed….. Nogen gange har enkelte udøvet konkurrencetrangen på mig. De har forsøgt at udkonkurrere ”lille mig”, som bliver siddende på min stand og passer mine 4 m2 på messerne, ved at de f.eks fysisk har blokeret indgangen til min stand, så folk ikke skulle lægge mærke til mig. Så har jeg måttet bede om et andet sted at have stand året efter, op til flere gange.……..
Altså i min egen optik er jeg ikke den største eller er mest perfekte – hele det spil interesserer mig ikke, og jeg har aldrig forstået det. Jeg passer som sagt mig selv og mit, og har været naiv nok til at tro at andre også passer deres.
Så derfor er jeg kommet hjem fra mange messer og har været forslået i overført betydning – af andres spidse albuer og tramperi for at stå øverst, at komme først og være størst.
Jeg kan simpelthen ikke få øje på så meget som et gran af den spiritualitet og den bevidsthed de her mennesker hævder at være i besiddelse af. Det der fylder mest, minder om selvforherligelse, storhedsvanvid og dét at sætte sig selv i centrum.
Jeg har oplevet det igen og igen, utroligt nok. På de steder, hvor det modsatte ellers skulle forestille at være dagsordenen. Hvor er ”sandfærdigheden, den naturlige ydmyghed og medfølelsen” i det scenarie? Hvad fortæller de selvudnævnte største, når man kigger deres adfærd i sømmene?

Men tilbage til definitionerne på clairvoyance. Jeg citerer Søren Hauge igen, for i hans vendinger genkender jeg mine egne oplevelser:
” Sensitivitet har mangfoldige udtryksformer, og kan eksempelvis vise sig igennem så vigtige egenskaber som situationsfornemmelse, indlevelsesevne, skelneevne, inspiration og sans for timing. Sensitivitet er evnen til at registrere, og på det bevidsthedsmæssige plan vil det komme til udtryk gennem en sensitivitet overfor sjælen og impulser fra et højere plan. Når dette er sagt, så er der selvfølgelig mennesker, der har særlige talenter, ligesom der findes mennesker med grønne fingre, totalt gehør og sproglig intelligens. Det er denne specielle gruppe, som vil få særligt behov for at optræne højpsykiske sanser og udvikle bevidst psykisme eller i nogle tilfælde ligefrem spirituel psykisme. Det er nødvendigt at understrege, at denne gruppe ikke nødvendigvis er den samme som de mennesker, der på nuværende tidspunkt føler sig kaldet til at uddanne sig som clairvoyante. Det er blevet populært at blive clairvoyant, og det er både godt og skidt, fordi interessen for det psykiske rummer en risiko for at appellere til det sensationelle, ligesom det kommercielle aspekt kan komme til at overskygge det spirituelle sigte. Med tiden vil behovet for højere standarder, længere træningsforløb og strengere optagelseskrav bliver nødvendigt, hvis sundheden og balancen skal sikres i dette nye, og stadig meget forsøgsbaserede område.”

Jeg tillader mig at have et ydmygt ønske for de mennesker, som gerne starter som udøvende ”på toppen” og med konkurrencegenet pakket ind i ego’et og med selv’et i centrum. Jeg ønsker, de må blive bevidste om at troværdigheden ligger i adfærden, mere end i store ord og glorværdighed.
Men det kræver selvfølgelig etisk og moralsk bevidsthed. Og ligesom nogle mennesker, som Søren Hauge siger det, er født med totalt gehør, kunne man måske forstille sig at nogen er født med eller opdraget til høj etisk bevidsthed og andre måske har svært ved at træne den etiske muskel. Enten fordi de ikke har den, eller simpelthen ikke ved hvor den sidder.

I min søgen efter nuancer i forståelsen af clairvoyance, bliver jeg mødt af overordnede definitioner af psykisme: Instinktiv psykisme, bevidst psykisme, spirituel psykisme. Og underpunkter som beskriver de psykiske sanser: klarhørelse, klarfølelse, klarsyn, klarsmag, klarlugt, psykometri (psykisk læsning), forudviden og telepati.

Derefter optræder flere underafsnit, om hvordan psykismen hænger sammen med yderligere lag, som astralplan, mentalplan, chakraer osv.
For at skelne og give et overblik i det her hav af forklaringer og informationer, er jeg simpelthen nødt til at tage det bid for bid.
Jeg holder fokus på psykismen og de psykiske sanser og opsummerer først det, Søren kalder ”Niveauer af psykisk sansning”

Psykismer.
Det første niveau, er instinktiv psykisme. Sammenfattet er det evner som er medfødte og stort set fungerer på et ubevidst plan. Eksempler kan være prækognition (= forudviden) om dødsfald eller ulykker eller glædelige begivenheder, spontan clairvoyance med sansning af afdøde mennesker, aurasyn (den astrale energi omkring et menneske opleves i farver og former), at opfange stemninger gennem klarfølelse, eller eteriske/astrale stemmer og lyde gennem klarhørelse.
Det ligger i det instinktive at det er ”udenfor bevidst kontrol og derfor ufrivilligt.” Man kan aldrig helt stole på disse evner, fordi de kan være præget af ”personligt subjektive farvninger og begrænsninger”. De kan optræde når en person får for lidt søvn eller for lidt at spise, eller på anden måde er lidt ”slidt” i sansefilteret.

Bevidst psykisme, er til forskel fra det instinktive, en form der kan ”optrænes under bevidst kontrol, og som kan aktiveres eller deaktiveres efter eget ønske”.  Dette niveau kunne kaldes mellempsykisk, og udgør en ”en bred vifte af bevidst styret psykiske sansemuligheder.” Evnerne anvendes frivilligt og under kontrol, og ”kan være præcise og til reel hjælp, ligesom de kan rumme fejlopfattelser og aldrig bør overvurderes.”
Den bevidste psykisme vil oftest udøves som klarsyn (astral clairvoyance), klarhørelse(clairaudience) og klarfølelse (clairsentience).
”Det vil kunne omfatte fx evnen til at aflæse følelsesmæssige tilstande og tankemønstre hos et andet menneske, og måske også kontakt med afdøde, der befinder sig på astralplanet. Hvis det involverer det eteriske niveau, vil der være en veludviklet sans omkring æterlegemets sundhedstilstand og chakraernes balancer og ubalancer. Undertiden kan der være mediale evner i forskellige varianter, som det nok især kendes fra spiritistiske kredse, og hvor den sensitive person opfanger budskaber fra afdøde, eller fra klientens egen underbevidsthed eller ønskeliv. 
Her kan der være basis for at arbejde med healing, terapi og rådgivning, og hvis det udføres med høj etik, god realitetssans og forståelse for rækkevidde, muligheder eller begrænsninger, kan det bevidst psykiske menneske være til reel hjælp på en række områder.”

Så langt så godt. Nede på jorden og til at forstå.

I dette afsnit skriver Søren Hauge så også: ”Der er dog mulighed for, at forblændelser og selvovervurderinger sniger sig ind, ofte kombineret med en manglende lyst til at sætte sige grundigt ind i de mere filosofiske eller metafysiske aspekter. Det kan føre til stærkt forskruede selvopfattelser og påståede kanaliseringer fra både mestre og højtudviklede engle, og fra bevidsthedsplan som ligger langt udenfor normal rækkevidde. Kombineret med en dagligdag uden gennemgribende spirituel træning, kan dette fremkalde ubalancer og ufuldstændige opfattelser, som reelt hindrer en sund udvikling. Behovet for anderkendelse, positivt image og sikker indkomst kan hurtigt komme til at overskygge ellers udmærkede evner, og hvis der er manglende vilje til at arbejde med egne problemer og svagheder, kan forførelse og personfiksering ende med at erstatte det, der havde mulig nytteværdi. Bevidst psykisme er derfor en zone, hvor der virkelig er brug for høje standarder, selvindsigt og besindelse, ligesom selvkritik og fri, åben udveksling omkring svagheder og styrker, såvel som spirituelle principper og årtusinders erfaringer spiller en afgørende rolle. Den store mængde clairvoyanceskoler og centre for psykisk træning i dag viser, at det er et område, som kræver opmærksomhed, seriøsitet og ikke mindst sans for rette proportioner.”

Det sætter nok engang  fart i mine refleksioner i forhold til virkeligheden.
De oplevelser jeg nu har haft i årevis af mennesker der vil overgå hinanden for alle andre grunde end spirituel forståelse og adfærd, de er reelle. Pipper jeg om det her til nogen, mødes jeg som tidligere sagt, af et skeptisk blik, der siger at alt hvad jeg er kritisk omkring handler om mig selv, og at det bare peger på hvad jeg selv indeholder…. Eller at jeg skal tage som en kompliment, at andre har til sigte at jeg ikke får klienter, og at jeg skal udkonkurreres i bogstaveligste forstand, og ingen midler er for hellige. Det er i hvert fald klogt at holde disse iagttagelser og oplevelser for mig selv, hvis ikke jeg vil dømmes efter ovenstående standarder.

Jeg har ransaget mig selv, for det er det jeg altid gør først, og fundet, at min iagttagelsesevne ingenting fejler. Ej heller gør min skelneevne, mit selvbillede eller min jordforbindelse og realitetssans. Jeg fatter ikke andres trang til at skulle stå på mig. Jeg er egentlig ret almindelig.
I min optik har vi hver vores vej, så det giver absolut ingen mening at konkurrere – medmindre man ubevidst lever sit liv styret af mindreværd, frygt og/eller overlevelse.

Nå, men jeg springer tilbage til definitionerne af clairvoyancen. Søren Hauge har et niveau mere med under psykismen, nemlig spirituel psykisme. Det er en form for psykisk sensitivitet i særklasse, og er totalt forbundet med et dedikeret spirituelt liv. Det er evner med ”usædvanlig rækkevidde, specialisering og præcision”. Her indgår en intensiv og langvarig træning, på linje med en astronaut eller F-16 pilot. Det er f.eks mennesker, som beskæftiger sig med okkult kemi, vi finder i denne kategori.

Psykiske sanser
I det følgende beskrives typer af psykiske sanser. Jeg vil forsøge at beskrive sammenfattende her, men vil anbefale at læse videre om emnet i bogen.
De primære psykiske sanser i forbindelse med clairvoyance er:

Klarhørelse (clairaudience), som er ”evnen til at opfatte lyde, som definitivt ikke kommer fra det fysiske plan. Ligesom med clairvoyance kan det dække over et gigantisk spektrum, som afhænger af det plan, hvor observationen foregår.” Alt har svingninger og vibrationer; Menneskets æterlegeme, chakra, organer og celler, planter, auriske svingninger…… Om mental klarhørelse beskrives: ”Mental klarhørelse er en særdeles høj form for klarhørelse, som efter sigende giver adgang til det fænomen Pythagoras kaldte Sfærernes musik, og som er klodens lyd, planeternes vibrationer og solsystemets gigantiske tonesymfoni, idet himmellegemerne opfører deres kosmiske dans i rummet. Men også i det menneskelige mikrokosmos genlyder de skabende kræfter”.
Klarfølelse (clairsentience), som er nært beslægtet med empati og indfølingsevne, ”der gør det muligt at registrere andre menneskers sindsstemning og bevidsthedsindhold. Man kunne også kalde en sådan person for en empat (= et menneske med psykisk indfølingsevne.) I en særligt udviklet form kaldes den også psykometri og involverer en kombination af klarfølelse og klarhørelse.” Her tales der om mennesker, som kan være i stand til både at registrere steders nuværende stemninger, og stemninger der ligge som energetiske aftryk fra tidligere begivenheder samme sted. Her kan man udvikle en evne til at få klarfølende kontakt til ”Akasha” (sanskrit for Æter.)
Klarsyn (clairvoyance), som er den mest kendte psykiske evne forbundet til synssansen.  ”Klarsyn er i virkeligheden en evne, der rummer et stort spektrum af muligheder, og som kommer til udtryk på mange niveauer” Klarsyn involverer ofte det tredje øje, som ikke er det samme som pandecenteret. Men der ligger en temmelig lang forklaring i forhold til det tredje øje; hvordan det hænger, og spiller sammen med pinealkirtlen, medulla oblongata, pandecenter, hypofyse, kronecenter og optræning af visualiseringsevnen, så det er et studium for sig.

Klarsyn deles op i Almindeligt klarsyn, Projiceret klarsyn og Temporalt klarsyn.
Jeg skal her forsøge at trække de vigtigste informationer ud:

Det almindelige klarsyn, er en udvidelse af synssansen og omfatter mere end det fysiske plan. Evnen involverer det tredje øje.
Det æteriske klarsyn, involverer IKKE det tredje øje, og trænes igennem ændring af øjets fokus.
Det astrale klarsyn har at gøre med ”at observere virkeligheden ud fra det emotionelle energiniveau”. Altså se følelser og længsler hos mennesker, og ligeledes iagttage bl.a. engle, naturånder og afdøde mennesker, som fungerer på astralplanet.
Det mentale klarsyn ”giver muligheden for at observere et gigantisk spektrum af tankeformer” som astralklarsynet ikke giver. Herfra kan man udvikle klarsyn på sjælsplanet, hvis man altså selv har ”rimelig uhindret adgang til sin egen sjælsbevidsthed”, og det er ikke så let endda.
Projiceret klarsyn giver mulighed for at iagttage begivenheder fra afstand – kort eller lang. Altså, kan man flytte sin opmærksomhed gennem astral eller mental projektion til et andet sted, og modtage informationer derfra. Næsten som en slags kikkert.
Temporalt klarsyn/akashisk læsning er clairvoyance i tid. Det er svært at arbejde stabilt med denne form for klarsyn. ”Man vil da kunne tune ind på enhver tidligere begivenhed på kloden, såfremt man fokuserer på den, og dernæst befinder man sig så at sige i begivenhedernes centrum og er i stand til at bestemme den hastighed, begivenhederne udfolder sig i. Man forstår tanker og motiver bag handlinger, og har potentielt adgang til store mængder information.” Man skal rent faktisk være der, og ikke bare forestille sig og konkludere ud fra fantasien, at man er der. Det er ikke noget, man bare gør.

Ud over klarfølelse og klarhørelse og alle facetterne af klarsynet, er de andre psykiske sanser: klarsmag, klarlugt, psykometri, forudviden (prækognition), og telepati.
Telepatien kan så igen deles op i instinktiv telepati, mental telepati og intuitiv telepati, som hver for sig er et beskrevet kapitel.
Det hele hænger igen sammen med chakrasystemet. Som hænger sammen med bl.a. krop og hormoner. Og en hverdag med disciplineret praksis med fokus på bevidsthed, etik og udfoldelse af kvaliteter som sandfærdighed, naturlig ydmyghed og medfølelse.

Hvorom alting er.
Hvis man gerne vil man være clairvoyant, er opskriften at man skal træne, og være sig yderst bevidst om sit eget personlige. Det gør man ved at gå ind og ned i sig selv og så tage et grundigt chek i spejlet. Så kan man spørge sig selv om, hvor man selv er, hvor man har sig selv, hvor meget man er i kontakt med hvilke lag af sig selv, hvornår man bringer sig selv på banen, hvornår man er i sit ego’s vold, og hvornår man selv er kommet af vejen. Så kan man starte forfra og stille nogenlunde de samme spørgsmål, blot med ”hvordan” som fortegn.
Det kræver at man er villig til at være ærlig. Og det kræver at man gennem vedholdenhed og til tider viljestyrke og disciplin, udvikler sin bevidsthed, og udvikler en skarp skelne- og navigationsevne så man kan mærke sig selv med alt man er, samtidig med at man skiller det ad. At man har vilje og mod til at se sig selv uden slør; -Udefra og samtidigt i øjnene, og at arbejde uophørligt med sig selv. Så kræver det sand ydmyghed, og at forholde sig til og hvile i, at man er og bliver et menneske med et bankende hjerte, sat på jorden i en fysisk krop med emotioner som et grundvilkår.

Jeg har arbejdet bevidst med clairvoyancen i op mod 15 år. Der er ingen glimmer, glamour eller glorier over det. Tværtimod. Det er et ”helt nede på jorden” arbejde og det er hverdag. Og det kan være ufatteligt hårdt at sanse alt og alle. Men det er også dén jeg er. Så jeg har måttet vænne mig til det. Forlige mig med alle mine egne emotioner og rumme dem. Og i døgndrift have bevidstheden på at skille ad og skelne.
Jeg har ikke brug for at puste mig op i clairvoyancens navn, eller flyve til himmels. Ej heller påstå at have opfundet og besidde sandheden om englene, de afdøde, 17 dimensioner, den nyeste version af den ny tid, eller hvad man kunne finde på at markedsføre sig på….
Sagt i al fortrolighed; Jeg bryder mig slet ikke om markedsføring.

Jeg hjælper og løfter mennesker efter bedste evne og siger sandheden. Jeg kan sagtens være bevæget og professionel på samme tid og har fokus på substans, etik og moralsk bevidsthed.
Gør det mig bedre end andre? Næ. Det er bare dén jeg er, og dét jeg kan stå inde for at være.
Jeg vil runde af med at konstatere, at hensigten med denne tekst er mere belysende end konkluderende.
I denne hurtige og temmelig overfladiske zappe- tid, kan det ske at du gav op halvvejs – fordi der var for meget tekst, og der var for få highlights. Men nu er det ude, nu er det sagt.
Tak care out there – it´s a jungle.
Tak til Søren Hauge og alle dem, der er gået ved siden af og forud for ham, og tak fordi du læste med.

Post Scriptum 
Jo dybere jeg kommer ind i min essens, jo mere jeg overgiver mig – jo mere kommer jeg i kontakt med grænseløsheden, og jo mere udvider alting sig. Ironisk nok. For mig er ”universet” ikke noget der er udenfor mig selv. Begrebet ”univers” er i dén grad floskelgjort i mine ører og i mit fag. Og når noget bliver gjort til floskel, mister det sin værdi og betydning.
Så jeg vælger at kalde det ”rum” i stedet. Jeg kan mærke rummet. Jeg er i rummet. Alt jeg er, er bevidst om det. Jeg behøver ikke tænke det for at mærke det. Der er ikke nødvendigvis definitioner som ”det indre og det ydre rum”, der er bare rum.
Og tid som sådan er måske ikke lineær, men mere defineret som rum. Vi jordboeres tid er nu ikke så ringe endda, men det er vel bare et udtryk for en stabil rytme i rummet. Vi suser med 800.000 km gennem rummet sammen med solen og alt det andet, samtidig med at alt roterer-, kan du mærke det? Hver en celle i, og udenfor mig, pulserer og roterer. I det store billede har jeg to ben, der er plantet på en planet i ufattelig bevægelse i alle retninger, og som er en lille, lille bitte del af det hele – og jeg er meget mindre endnu; jeg spiser, taler frit, elsker, trækker vejret frit, nyder, lider – og går en tur. Det er topmålet af spiritualitet for mig. Det er så vildt, men det er virkeligt. Og næsten udenfor ordenes rækkevidde. Dét er vi alle en del af, lige meget hvor vi befinder os. Og der findes ingen adskillelse. Kan du mærke det?

”Hvor hurtigt bevæger vi os i universet?
Illustreret Videnskab, 9. december 2016

Selv når vi sidder stille på en stol, deltager vi i mange bevægelser.
Først og fremmest følger vi Jordens rotation omkring sin egen akse. Hastigheden i denne bevægelse afhænger af, hvor på jordkloden vi befinder os.
Ved ækvator er rotationshastigheden 1670 km/t., mens den er noget lavere på vores breddegrader. Men vi følger også med Jorden rundt om Solen med en fart på 107.200 km/t.
Dertil kommer, at hele Solsystemet bevæger sig rundt om Mælkevejens centrum med en omløbstid på 225 millioner år.
Da Solen befinder sig 27.000 lysår fra Mælkevejens centrum, er længden af dens bane 170.000 lysår.
Regner vi på tallene, finder vi, at Solsystemet bevæger sig rundt i galaksen med lidt mere end 800.000 km/t.

Bevægelsen omkring Mælkevejens centrum er ikke den sidste. I vores lokale galaksehob bevæger Mælkevejen sig hen imod vores nabo Andromeda-galaksen med en fart på cirka 470.000 km/t., hvilket vil føre til et sammenstød mellem de to galakser om nogle få milliarder år.
Endvidere lader det til, at hele vores lokale hob af galakser tiltrækkes af en enorm superhob 150 millioner lysår borte.
Den har fået navnet The Great Attractor, den store tiltrækker. Vi farer mod denne superhob med en fart på cirka 2.200.000 km/t.
Endelig deltager vi alle i universets udvidelse, men her er der tale om en udvidelse af selve rummet, hvor alle galakser kommer bort fra hinanden. Der er ikke tale om bevægelse i almindelig forstand.”